Gode råd om småbørn
Kost
Råd om mad til småbørn
Anbefalinger vedrørende barnets ernæring i de første to leveår drejer sig blandt andet om, hvilken mælk barnet bør drikke samt anbefalinger for jerntilskud og vitaminer.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
I hele spædbarnets første leveår bør de ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning. Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring.
Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.
D-vitamin - fra 2 uger til 4 år
- Spædbørn skal have 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt hele året fra de er 2 uger gamle til de er 4 år.
- Spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning, skal ikke have D-vitamintilskud.
- Når barnet i takt med, at det spiser mere mad, drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal D-vitamin tilskud genoptages.
- Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til april.
Anbefalinger til særlige befolkningsgrupper
10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:
- Gravide
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs dagligt, eller som undgår sollys
Anbefalinger for jerntilskud
- Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere jerntilskud til børn født til tiden i perioden 6-12 måneder.
- Behovet for jern bør fra 6-måneders alderen dækkes af en jernholdig kost med blandt andet kød og fisk.
- Børn født for tidligt skal stadig have jerntilskud.
Anbefalinger for fisk
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 3 år ikke får store rovfisk som f.eks. tun. Det gælder også tun på dåse. Årsagen er, at der kan være risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden, og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt.
Nye råd om mad til spædbørn fra Sundhedsstyrelsen
Barnets måltider fra 4 mdr. til 6 år
Søvn
Hvorfor er søvn vigtigt for dit barn
- Gennem søvnen samler barnet kræfter til at klare en spændende og udfordrende dag i børnehaven.
- Barnet tænker klarest og lærer bedst efter tilstrækkelig søvn.
- Søvnen har betydning for barnets vækst
Hvad sker der hvis dit barn sover for lidt
- Barnet kan have svært ved at koncentrere sig og har generelt vanskeligere ved at løse problemer.
- Barnet kan have sværere ved at styre sine følelser og kan have flere udfordringer med sine kammerater.
- For lidt søvn kan medføre overvægt hos barnet.
- Immunforsvaret nedsættes ved søvnmangel, så dit barn har større risiko for at blive syg.
Hvad har betydning for at dit barn sover godt
- Det er vigtigt at skabe gode rutiner omkring dit barns sengetid. Barnet bør puttes på samme tid og på samme måde hver aften, også i weekender og ferier. Det skaber tryghed og gode søvnvaner for barnet.
- Det er vigtigt, at barnet puttes inden det er blevet overtræt. Barnet har brug for, at det er forældrene der bestemmer sengetidspunktet.
- Det kræver nærvær at putte barnet. Derfor har det betydning, at man som forældre lægger mobil og iPad fra sig, før man begynder at lægge barnet.
Gode råd til at putte barnet
- Der bør være en god stemning før barnet lægges i seng. Konflikter og problemer skal ikke løses ved sengekanten og barnet skal være glad og afslappet.
- Det er vigtigt for barnet, at der ikke er vilde lege inden sengetid, og at TV, PC og iPad er slukket mindst en time før barnet skal sove
- Værelset barnet skal sove i, bør være et rart og trygt sted. Værelset og sengen bør derfor ikke bruges som straf.
- For at barnet sover godt, bør værelset ikke være for varmt, og lyset skal være dæmpet eller slukket.
- Gode putteritualer kan være højtlæsning og beroligende berøring.
Hvilke udfordringer kan der være
- Barnet er måske generelt blevet lagt for sent i seng og har været overtræt, måske har barnet aldrig selv lært at falde i søvn.
- Barnet kan være bange for at sove, fordi det tror, at der ligger et farligt dyr under sengen. I denne alder fylder barnets fantasi meget.
- Barnet kan være ked af noget.
- Desuden kan barnet have ondt i ørerne.
Hvordan løses udfordringerne
- Det er ofte ret enkle ting der skal ændres, hvis barnet har svært ved at falde i søvn eller sover dårligt. Her kan du være opmærksom på putteritualer og rutiner. Er der noget, der kan ændres?
- Det har betydning, at man som forældre beslutter sig for, at tingene skal ændres. Det er vigtig at forældrene taler om, hvordan man gør og er enige.
- Du kan forklare dit barn, at der skal ske nogle ændringer. Det er vigtigt at have tålmodighed og være konsekvent. Nye rutiner tager mindst 14 dage at indføre.
Sygdomstegn
Når børn er syge, kan det ofte være svært at vurdere, hvorvidt barnet skal tilses af en læge eller ej. I nedenstående kan du se, hvilke sygdomstegn man skal reagere på, og hvornår barnet må komme tilbage i daginstitution.
Vurdering af barnet - er barnet syg eller rask?
Nogle sygdomstegn tyder på, at barnet er så medtaget af sin sygdom, at du straks skal kontakte lægen/lægevagten. Lægevagten skal kontaktes, hvis barnet:
- Er sløv og apatisk
- Ikke leger og kun vil ligge i sengen
- Ikke drikker og tisser
- Er gusten og bleg
- Har besværet - evt. hurtig vejrtrækning
Hvis barnet derimod agerer som i nedenstående, er det ikke nødvendigt at kontakte lægevagten:
- Drikker og tisser
- Er veltilpas
- Har en sund kulør
- Normal vejrtrækning
- Leger
- Ser TV/iPad
Hvornår må barnet komme i daginstitution?
- Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter det plejer, uden at det kræver særlig omsorg og pasning.
- Barnet må ikke have feber, han/hun skal drikke som vanligt, og han/hun skal kunne lege ude og tage med på udflugt.
Hvis et barn kommer afsted uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at blive syg igen. Barnet vil desuden kunne smitte de andre børn. Det kan derfor være en god ide at lade det feberfrie barn blive hjemme i mindst en dag ekstra.
Smitsomme sygdomme
Spørgsmål? Kontakt os
Sundhedsplejen
Sundhedsplejerskerne
Leder af Sundhedsplejen
Tina Pohle
Mobil: 72 53 60 83
Sekretær
Lisbet Brunn
Mobil: 72 53 68 43