Fødselsdepression

Ligesom ved andre former for depression er kernen i en fødselsdepression, at humøret er nedsat over en længere periode. Dette påvirker evnen til at fungere og klare hverdagen. De fleste med en fødselsdepression føler, at de ikke lever op til egne og andres forventninger om, hvordan man bør være som forældre.

Typiske symptomer er:

• Tristhed og nedtrykthed
• Manglende interesse (f.eks. i barnet eller ved andre ting, der normalt giver glæde)
• Manglende energi
• Utilstrækkelighedsfølelse

For nogle udtrykker det sig mere som:

• Vrede og irritation
• En trang til at trække sig fra familien (f.eks. ved at have overdrevet fokus på træning, arbejde, computerspil eller venner)
• Angst og bekymring (f.eks. ved at have overopmærksomhed på barnets velbefindende eller utryghed ved at lade andre være omkring barnet)
• Stress-symptomer (f.eks. hjertebanken, åndenød, koncentrationsbesvær eller søvnløshed, selvom barnet sover)

De fleste føler nedsat selvtillid og skyld særligt i forbindelse med forældrerollen.

Nogle oplever tanker om, at det ville være bedre, hvis de ikke var her mere eller tanker om at fortryde at have fået barn.

Nogle forældre oplever at have alle symptomerne, mens andre kun har nogle af dem.

De fleste forældre med fødselsdepression føler en intens skam over, hvordan de har det.

Fødselsdepression adskiller sig fra andre former for depression ved at opstå i forbindelse med forældreskabet enten under graviditeten eller i efterfødselsperioden. Symptomerne er ofte knyttet til forældrerollen og tanker om barnet.

Et eksempel er symptomet "utilstrækkelighedsfølelse”, der kan vise sig som en tvivl på om ens egen evne til at trøste eller tage hånd om barnet er tilstrækkeligt. Et andet eksempel er symptomet "manglende interesse", der kan føre til, at man får en følelse af ikke at have lyst til at være sammen med barnet eller en oplevelse af ligegyldighed over for barnet.

Disse symptomer kan også forekomme under graviditeten. I graviditeten kan interesse vise sig som en mangel på lyst til at tænke på barnet i maven eller manglende lyst til at forberede sig på barnets ankomst.

Mange forældre med fødselsdepression frygter, at de ikke kan elske deres barn tilstrækkeligt, og de kan opleve at fortryde beslutningen om at få børn.

Der er mange forhold, der spiller en rolle i udviklingen af en fødselsdepression. Forskning viser, at nogle oplevelser øger risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Disse oplevelser kan være:

• Tidligere episoder af depression eller andre psykiske lidelser
• Manglende social støtte og ensomhed
• For tidlig fødsel
• Problemer i forhold til amningen
• En voldsom eller traumatisk fødselsoplevelse
• Et barn, der er svært at berolige
• Generel stress i livet såsom skilsmisse, tab eller belastet økonomi
• Hvis ens partner har en fødselsdepression
• Belastninger i parforholdet
• Fertilitetsbehandling

Det er vigtigt at understrege, at selv, hvis man kan genkende mange af disse risikofaktorer, er det ikke ensbetydende med, at man vil udvikle en fødselsdepression. Omvendt kan en fødselsdepression også opstå uden, at man kan genkende nogle af ovenstående oplevelser.

Det bedste man kan gøre, hvis man er ramt af en fødselsdepression er at række ud efter hjælp. Det er ofte meget svært, men også lindrende i sig selv at dele sine følelser med nogen, der forstår og kan hjælpe.

Forskning peger på, at en fødselsdepression af lettere karakter kan behandles ved hjælp af et samtaleforløb, mens moderat til svær fødselsdepression bedst behandles i en kombination af samtaleterapi og medicin. Det kan være en god idé, at tale med sin egen læge og sundhedsplejerske om, hvordan man har det, da de kan hjælpe med at finde behandlingsmuligheder.

Vær opmærksom på, at det er muligt at blive sygemeldt fra sin barsel og lade sin partner overtage barslen. Dette kan drøftes med egen læge.

I Faaborg-Midtfyn kommune tilbydes alle kommende forældre et graviditetsbesøg. Hvis symptomer på fødselsdepression opleves allerede i graviditeten, er det muligt at tale med sundhedsplejersken om dette. Det er også muligt at tale med sin jordemoder om, hvordan man har det.

Sundhedsplejerskerne i Faaborg-Midtfyn kommune tilbyder alle fædre og mødre en screening for fødselsdepression, når barnet er ca. 2 mdr. for at hjælpe med at opspore en begyndende fødselsdepression. Sundhedsplejersken kan gentage screening for fødselsdepression frem til barnet er 1 år, hvis der bliver behov for dette.

Hvis det vurderes, i samarbejde med sundhedsplejersken, at det vil være hjælpsomt, kan sundhedsplejersken henvise til afklarende samtale i Familiekompasset, med henblik på, hvad der vil være det bedste for den enkelte forælder i forhold til behandling af fødselsdepression. Den afklarende samtale varetages af en psykolog og en psykoterapeut, som begge har specialuddannelser i fødselsdepression.

Det er også muligt at kontakte sin egen læge for andre muligheder for hjælp.

Familiekompasset i Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder mødre og fædre med mulig fødselsdepression 1-3 samtaler, hvor det vurderes om man har en fødselsdepression og derfor kan få gavn af tilbuddet i Familiekompasset, eller om man har brug for anden hjælp. Familiekompasset sørger altid for at hjælpe videre til det rette tilbud.

Efter henvisning fra sundhedsplejersken vil man blive kontaktet af én af gruppelederne fra Familiekompasset og inviteret til den afklarende samtale. I nogle perioder kan der være ventetid på at blive inviteret ind til en samtale.

Forløbets indhold

Indholdet er bygget op omkring Compassion Fokuseret Terapi, som er en metode, der igennem forskning har vist sig at være effektiv i forbindelse med behandling af depression.

I Compassion Fokuseret Terapi arbejdes der med at skabe modvægt til den dårlige samvittighed og tendensen til at slå sig selv i hovedet, som ofte fører til negative tanker og følelser af utilstrækkelighed.

Der arbejdes med at give venlighed, accept og medfølelse over for sig selv og at kunne skabe forbindelse til andre for at skabe en sundere forbindelse til sig selv og andre.

Sessionerne består af forskellige oplæg og redskaber, der hjælper til at kunne forstå eget følelsesliv og håndtere svære situationer.

Deltagerne har desuden mulighed for at udveksle erfaringer, hvilket kan mindske ensomhedsfølelsen.

Praktiske oplysninger

Forløbets struktur

Forløbet består af 10-12 gruppesessioner på en fast ugedag samt opfølgende individuelle samtaler før og efter. Gruppen består af 6 mødre eller 6 fædre og 2 gruppeledere. Hver gruppesession varer 2 timer og 15 min. Herunder 15 minutters pause.

Børn

Børn under 1 år er velkomne og rammerne er børnevenlige. Dog skal man overveje om dét at have barnet med kommer til at stå i vejen for ens eget udbytte.

Forplejning

Vi byder på lidt at spise og drikke i pausen. 

Udtalelser fra tidligere deltagere af forløbet

”Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til jer for længe siden. Jeg har gået alt for længe uden at turde bede om hjælp. Havde jeg vidst at her var et sted, hvor det var lovligt at tale om alt, så kunne jeg måske have undgået at blive så dårlig”.

”Det bedste ved det forløb er, at jeg nu kan nyde mine børn” (kvinde 32 år).

"Nu kan jeg være den far jeg ønsker” (Mand 33 år).