Syge børn

Når børn er syge, kan det ofte være svært at vurdere hvorvidt barnet skal ses af en læge eller ej. På denne side kan I se hvilke sygdomstegn I skal reagere på, og hvornår barnet må komme tilbage i skole.

Vurdering af barnet - er barnet rask eller syg

Nogle sygdomstegn tyder på at barnet er så medtaget af sin sygdom, at du straks skal kontakte lægen/lægevagten.

Barnet hvor lægevagten skal kontaktes:

  • Er sløv og apatisk
  • Leger ikke og vil kun ligge i sengen
  • Drikker og tisser ikke
  • Er gusten og bleg
  • Har besværet - evt. hurtig vejrtrækning

Barnet hvor det ikke er nødvendigt at kontakte lægevagten:

  • Drikker og tisser
  • Er veltilpas
  • Har en sund kulør
  • Normal vejrtrækning
  • Leger, ser TV eller ser på IPad.


Hvornår må barnet komme i daginstitution / skole?

  • Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter det plejer, uden at det kræver særlig omsorg og pasning. Barnet må ikke have feber, han/hun skal drikke som vanligt, og han/hun skal kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer afsted uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at blive syg igen. Barnet vil desuden kunne smitte de andre børn. Det kan derfor være en god ide at lade det feberfrie barn blive hjemme i mindst en dag ekstra.

Antibiotika eller ej?