Graviditetsbesøg

I Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder Sundhedsplejen graviditetsbesøg til alle gravide og deres partner. Vi kommer hjem til jer for at give en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Tilbud om graviditetsbesøg

I Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder Sundhedsplejen graviditetsbesøg til alle gravide. Vi kommer hjem til jer for at give en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
Det tilstræbes at forventningsafstemme med jer, så I ved hvad I kan bruge en sundhedsplejerske til, samt skabe tillid mellem jer som familie og os. Det er en god ide hvis begge forældre kan deltage ved graviditetsbesøget

Vejledning

På baggrund af samtalen med jer i graviditetsbesøget vil sundhedsplejersken forsøge at danne sig et helhedsbillede af jeres familie. I vil komme ind omkring emner,
som berører jeres fælles historie som par og jeres egen historie hver især.
I vil drøfte livsstil, bekymringer og tanker omkring det kommende barn og forældreskab. Ernæring til det kommende barn samt vejledning og kendskab til sundhedsplejens tilbud.

Besked om graviditet

Via jordemoderen får Sundhedsplejen besked om jeres graviditet, når i har givet samtykke til videregivelse af oplysninger. Omkring graviditetens 24. uge ringer vi til jer og aftaler tid til et besøg.

Studerende

Sundhedsplejen er i det regionale- og kommunale samarbejde forpligtet til at have studerende i praktik for at medvirke til deres uddannelse. Faaborg-Midtfyn Kommune er uddannelsessted for både sygeplejestuderende og sundhedsplejerskestuderende.

Derfor vil der forekomme besøg, hvor en studerende deltager sammen med sundhedsplejersken, eller hvor en sundhedsplejerskestuderende varetager besøget selvstændigt.

 

 

Spørgsmål? Kontakt os

Sundhedsplejen

Sundhedsplejerskerne

Find din sundhedsplejerske

Leder af Sundhedsplejen

Tina Pohle
Mobil: 72 53 60 83

Sekretær

Lisbet Brunn
Mobil: 72 53 68 43