Hvad er lus

Risikoen for smitte

Nyere forskning viser at risikoen for at blive smittet med lus, hvis man deler børster, huer mm. anses for at være meget ringe, selvom det ikke fuldstændig kan udelukkes at det kan finde sted under uheldige omstændigheder. Tidligere anbefalinger om at lægge huer, kamme, børster mm i fryseren samt rengøring/sprøjtning med insektmidler har ingen effekt på smittespredningen.

Tid fra smitte til sygdom

Umiddelbart efter barnet er blevet smittet, giver lusen sig til at suge blod, lægge æg osv.

Smitteperiode

Barnet smitter andre med lus, så længe det ikke er behandlet lusefri med kæmning.

Symptomer

Den eneste gene barnet kan opleve er kløe – men kløe forekommer ikke altid. Der kan gå op til flere uger fra barnet har fået lus til evt. kløe opstår.

Hvordan undgår I lus

Lus kan undgås hvis alle forældre tager et med-ansvar!

Gør det til en vane altid at undersøge barnet jævnligt – helst 1 x ugenligt. Hele håret kæmmes.

Behandling

Iværksæt straks behandling med kæmning, hvis der findes lus. Når der ikke er flere levende lus på barnets hoved, er behandlingen vellykket. Dukker der store lus op senere er barnet blevet smittet igen.

Begræns smitte

Hele familien kæmmes hvis der findes lus. Spæd - og småbørn, teenagere og voksne kan også få lus. Giv besked til daginstitution/ skole samt omgangskreds.

Hvor længe skal barnet passes hjemme

Et barn, som er kæmmet grundigt, så der ikke er flere levende lus, kan møde i daginstitution eller skole.

Daginstitutionen/skolens ansvar

Hvis personalet i daginstitutionen/skolen opdager lus hos Jeres barn, skal det ikke sendes hjem – men I vil blive orienteret således, at I kan starte behandling med kæmning samme dag.

Hvad kan du selv gøre

Tag ansvar som forældre for at jeres barn undersøges 1 x ugenligt for lus, og kæmmes ekstra grundigt hvis der er lus.

Kontakt lægen i åbningstiden

Aldrig nødvendigt

Kontakt lægen / lægevagten straks

Aldrig nødvendigt